Undersøgelser

Herunder ses et udpluk af de mest almindelig benyttede:

En kognitiv undersøgelse? Hvad kan den indebære?

Ofte en kognitive testning.
Der findes flere tests her både til voksne og til børn.
Det, man kan opnå, er mere præcis viden om hvilke evner, kompetencer, potentialer og evt indlæringsudfordringer, personen har. Dog kan testresultaterne aldrig stå alene, idet resultaterne vil kunne variere efter dagsformen.

En Opmærksomhedsforstyrrelse – hvad er det, og hvad kan man finde ud af ved eventuelle undersøgelser.

Det er her vigtigt at vide, at en diagnose som ADHD/ADD findes ved en udførlig beskrivelse af barnets / den unges / den voksnes adfærd oftest sammen med en test som BRIEF / anden relevant test. Men der kommer ikke et tal eller en kort konklusion ud fra denne BRIEF / anden relevant test alene, men en beskrivelse af hvorledes personen handler i mange forskellige situationer. En samlet vurdering vil være nødvendig for en efterfølgende rådgivning. Men denne vil så kunne benyttes til planlægning i skolen, i uddannelsesforløbet og i hjemmet til en systematik, organisation og overskuelighed – også i hverdagen og i fritiden.
Man kan have en alvorlig bekymring og ønske en mere omfattende undersøgelse på en psykiatrisk afdeling.

Hvis man skal vurderes på en Psykiatrisk afdeling for børn, unge og voksne, kræves der ofte en kognitiv vurdering udarbejdet af en autoriseret psykolog.

Forældre kan også have en hypotese om eller blive gjort opmærksom på, at deres barn opleves at have vanskeligheder i det sociale samvær og i kontakten til andre børn og voksne.
Man skal her være opmærksom på, at ikke alle børn med disse vanskeligheder skal have diagnoser, men relevant guidning og støtte.
Men omgivelsernes observationer skal også på banen her, så man kan planlægge successerne. Det er disse, der medfører positive forandringer og giver barnet mod og lyst til at fortsætte, hvilket også gælder for forældre, lærere og pædagoger.
Der er mange både forældre og lærere, der taler om vanskeligheder indenfor det autistiske spektrum. Dette kan være relevant, hvis vanskelighederne er markante, og barnet slet ikke trives – selv ikke efter den specielle pædagogiske planlægning har været forsøgt.
Jeg vil kunne foretage en undersøgelse med en test, der vil bidrage til en udredning af vanskeligheder med kommunikation, socialt samspil og repetitive samt stereotype adfærdsmønstre, som netop er karakteristiske for autismespektrumsforstyrrelser.

En udredning for denne diagnose foregår på en Børne – Ungdomspsykiatrisk afdeling eller ambulatorium.

Det, man skal være opmærksom på, er, at testresultater aldrig kan stå alene. Vi mennesker rummer rigtig mange evner, færdigheder, erfaringer og kundskaber. Derfor skal omgivelserne – allesammen – være med til at hjælpe jer med at beskrive jeres barn/pårørende, så vi sammen kan  danne et billede og finde de veje, der kan være farbare til den gode udvikling.

Konklusioner på tests og undersøgelser kan aldrig stå alene, da det altid er den efterfølgende specielle pædagogiske planlægning af dels hverdagen dels den indlæring, der finder sted i skolen og i hjemmet, der er det allervigtigste og er altid nødvendig for at afhjælpe vanskelighederne.

Mine erfaringer er, at hvis omgivelserne arbejder sammen om en hverdag, der er særlig tilrettelagt for personen, der bokser med vanskeligheder, er der grobund for ro og udvikling – og ikke mindst glæde over de successer, der kommer – hvilket vil opleves både i hjemmet, i skolen, under uddannelsesforløbet og i livets udfordringer.

Alle gør det bedste, de kan – både børn og voksne. Det er vigtig at huske, når man føler sig afmægtig.